Så er der satire på DR2

Afhængighed

Bloxorz

Man kan blive afhængig af mange ting. Øl, sprut, damer, heroin, cigaretter og mærkelige videoer fra Youtube.

Men man kan også blive afhængig af en anden lille substans kaldet Bloxorz. Det er et spil, vi her taler om. På overfladen enkelt og lige til, men når du kigger på uret igen, så har dette “enkle” spillet røvet det meste af din formiddag. Så pas på! …Og god fornøjelse med tidsrøveren fra Albino Black Sheep.

Martin Greis

Følg linket:
Bloxorz

Reklamer

TV set

For indeværende tillader min kalender mig ikke den store portion TV-kukkeri, men når det endelig bliver søndag og ugens fridag melder sig, så overvælder det mig altid (hvis jeg vel og mærke forlader moderskibet DR1 eller 2), hvor mange dårlige reklamer programmerne bliver krydret med.

Nu vil jeg nødig fremstå som en gammel sur havtaske. Jeg er fuldt ud bevidst om, at hvis man ikke går og fedter rundt med folks dyrt betalte licens, så er reklamer den eneste vej frem.

Der er dog nogle reklamefolk derude, som burde tage sig gevaldigt sammen. Og her tænker jeg specielt på drengene bag Cillit Bang reklamerne og lignende fornedrende afskyligheder.

Hvis man ikke selv ejer et originalt kreativt tænkende hoved, så er man mere end velkommen til at stå på skuldrene af andre. Det kunne for eksempel være de bredskuldrede herrer fra Citroëns reklamebureau.

Ha’ en forrygende onsdag -

Martin Greis

Japansk underholdning version 2.0

Vi fortsætter lidt i det japanske spor efter gårsdagens blog med Mr. Wee Wee og Poo Poo, og med hjælp fra Web 2.0’s helt store opfindelse, Youtube, retter vi fokus mod den japanske underholdningsindustri.

Det har alle dage fascineret mig, at japanerne har fremstået så velfriserede, velopdragede, og næsten militaristisk tilpassede (bukker i tide og utide, begår harikiri ved svind i kassen - for blot at nævne nogle virkelige grelle eksempler), men ligeså snart fyraftensklokken har lydt, så kaster de sig frådende ud i overforbrug af sake, glædespiger, karaoke, og i det her tilfælde, et næsten masochistisk underholdningprogram, hvor det enkelte individs totale ydmygelse står øverst på ønskelisten.

Se det, grin med og lad dig imponere over offerets totale deroute. Offeret er i det her tilfælde en kendt japansk skuespiller, Tanaka, som bliver bedt om at deltage i et stort nationalt talk-show med meget kort varsel… Og som HC Andersen så smukt formulerede det: “At rejse er at leve” - og det er til trods for, at man kun hænger fast med det yderste af neglene.

God fornøjelse!

Martin Greis

Pædagogik på japansk

Kasper Thomsen

Om ti uger bliver min gamle barndomsven fra way back when, Kasper Thagaard Thomsen, far for første gang.

I en alder af 27 år skal han opfinde sig selv som far og kaste sig frygtløst ud i bleskift, babytøj, søvnløse nætter, gylp, barnevogn og hvilke associationer der ellers kan remses op med udgangspunkt i en lille ny.

Han glæder sig, kæresten glæder sig, kærestens datter glæder sig, familien glæder sig og JEG glæder mig.

Allerede nu vil jeg gerne, i samarbejde med en unavngiven japansk tegnefilmspædagog på syretrip, tilbyde ham en håndsrækning med en af de små ting i livet som far, der kan gøre det hele lidt lettere - ikke at jeg på den måde har nogen reel erfaring, jeg lægger to+to sammen og gætter for resten…

Nemlig barnets venskab med Wee Wee og Poo Poo.

Dagen derpå derpå…

Daugstrup

Jeg er stadig mærket efter weekendens strabaserende tur til årets Daugstrup Festival. Jeg føler mig, uden overdrivelse, et sted mellem pensionsmoden og skindød, hvilket får dåbsattestens 26 år til at fremstå som dokumentfalsk.

Vil blot bruge disse få linier til at sige tak for en fantastisk fest til læsere af bloggen der var med til at gøre Daugstrup Festival 2007 til endnu en lille succeshistorie i rækken af de forgående.

For dig derude som føler sig en lille smule hægtet af, så har jeg copy/pastet en forklarende tekst fra Daugstrup Festivallens hjemmeside…

[…]“The Daugstrup Festival is a non-profit organization led by restless firesouls. Our main objective is to maintain and continuously improve the high standards from Daugstrup Festival ‘03. The Festival is build on the goodwill that lives in people’s hearts to create and become part of an atmosphere based on values such as; peace, love, harmony and respect leading all the festival guests to become one with the beautiful Scottish Highland cows and everything else that surrounds the landscape of the little fairytale village of Daugstrup.”[…]

Stadig forvirret? Så klik på linket og lad billederne på hjemmesiden gøre det opklarende billede for dig! :)

Daugstrup Festival

Martin Greis

Gay costume, weird talent and outstanding perfomance!

Craig

Okay, så i gårsdagens blogindlæg havde “Britain’s Got Talent” yndlingen Poul Potts (ikke at forveksle med den cambodianske topmassemorder Pol Pot) sneget sig indenfor. Nu bliver scenen overladt til en anden. Det drejer sig om en fyr ved navn Craig, hvis talent gør sig udi noget der går under betegnelsen Baton Twirling. Tag et kig på Vedbæk Pigegardes tambourmajor og gang det med 500.

Craig kan altså virkelig kaste med den stav! Meget imponerende og niche-mættet talent, sukkersød historie, James Blunt spæde stemme i underlægningsmusikken og en lille klump i halsen, når de fire minutters Youtube klip er rullet over skærmen. I admit it! Jeg er en slave af den slags askepot-historier! Poul Potts og Craig - you’re my kinda heroes!

God weekend!

De bedste hilsner -

Martin Greis

Man skal aldrig skue hunden på hårene…

Internet- og Britain’s Got Talent darlingen Poul Potts er et godt eksempel på et menneske som udfordrer ens fordumsfuldhed. Tyk, selvudslettende, skæve tænder og mobiltelefonsælger. Ikke umiddelbart en kombination som skulle dække over en smuk operastemme (nuvel, måske AP Møller ikke ville slå dørerne op til hans nye operahus, men talentet og ikke mindst Askepothistorien kan ingen vist forklejne).

Dagens første blog-indlæg er et spil som får sat det gamle ordsprog: “Man skal aldrig skue hunden på hårene” på prøve.
Spillet hedder “Programming Language Inventor or Serial Killer”. Det gælder om, i al sin herlige enkelhed, at du skal gætte om personen på billedet er gudsbenådet nobelprisvindende computernørd eller satanisk øksemorder med partering i sidefag… Jeg fik 4 ud af 10 rigtige i første forsøg. Hvor fordumsfuld er du?

De bedste hilsner,

Martin Greis :)

Følg linket:
Programming Language Inventor or Serial Killer
Serial killer

Verdens 7 vidundere

Sensommeren er over Danmark med efteråret gemt lige om hjørnet. Skyfri uendelig blå himmel, røde kinder og taknemmelighed for hver eneste solskinstime man kan tilsnige sig. Alt i alt en vidunderlig tid (bloggistens yndlingstid på året btw). Men som nævnt venter efteråret og dernæst vinteren lige om hjørnet. Med den globale opvarmning som sidekammerat ved vi vist godt, hvad det bliver for en vinter. Sjap, sjap, våde sokker og mere sjap.

Heldigvis er Hans Nyberg fra Danmark glad for sit kamera. Udover det er han forelsket i et genialt lille stykke software fra Apple - Quicktime - som kan så meget andet end bare vise film på din skærm.

Hans+kamera og et stykke genialt software tager dig med rundt til verdens 7 vidundere. Det er en fantastisk oplevelse, og hvis du krydrer oplevelsen med passende musik fra iTunes, er det næsten som at være der selv…altså næsten, ikk’?

Det kan redde dig fra de værste vinterdepressioner og evindelig stirren ind i din lysskærm. Lad Hans tage dig i hånden og give dig en rundtur iblandt verdens 7 vidundere - vidunderligt!

De bedste hilsner fra min ende af bredbåndskablet -

Martin Greis

Klik på linket - og vupti!

Hans Nybergs forunderlige verden

Hans Nyberg
Hans ser måske en smule farlig ud, men billederne er så fulde af skønhed, at det fuldt ud udligner sig.

Hverdagen sat i perspektiv…

Vejside bombe

Der er dage, hvor det at tage på arbejde kan virke som en uoverskuelig opgave, det at handle ind, bestige de fem etager op til lejligheden, vaske tøj, betale sine regninger og etc. kan virke som en tur over Mount Everest og tilbage igen i modvind.

James Gandolfini (The Sopranos) sætter det hele i perspektiv med en dokumentar om ti mænd og kvinder som gav en del af sig selv i Irak.

Det får pludselig alle ens problemer til at syne af så lidt så lidt…

Følg linket og tag en tur bagom Bush, Blair og Fogh’s Irak propaganda:

Alive Day Memories

Next Page »